Trykket af en væskesøjle

I denne simulation bliver trykket af en væskesøjle målt med et U-rørs-manometer. Øverst på den røde beholder er der en membran, som deformeres mere eller mindre afhængigt af trykket. Som følge heraf stiger lufttrykket i det tilsluttede rør (pink), hvorved væsken i den venstre side af U-røret synker og stiger i den højre side. Forskydningen af væskeoverfladen er et mål for det hydrostatiske tryk.

Bemærkning 1: Det er forudsat, at væsken i U-røret og i væskesøjlen er det samme.
Bemærkning 2: Læg mærke til, at det kun er det hydrostatiske tryk fra væskerne, som registreres, ikke lufttrykket (barometertrykket)!

Hovedsagen i dette simulerede eksperiment er relationen mellem det hydrostatiske tryk og dybden (væskesøjlens højde). Du kan hæve og sænke manometret med museknappen holdt nede. Du kan skifte mellem forskellige væsker, og herudover kan du indskrive værdier for densitet og dybde direkte ind i tekstfelterne. Nederst finder du en angivelse af det målte væsketryk (i hPa).
(1 hPa = 1 hektopascal = 100 Pa = 100 N/m2)

This browser doesn't support HTML5 canvas!

Du vil opdage, at det hydrostatiske tryk for vand stiger med omkring 1 hPa for hver centimeters dybde.

Der gælder den mere generelle formel:

p   =   g ρ h

p ... trykket af væskesøjlen (væskens hydrostatiske tryk)
g ... tyngdeaccelerationen
ρ ... væskens densitet
h ... væskesøjlens højde (dybden)